Hvad betyder ekstraordinær leasingafgift?
Den ekstraordinære leasingafgift er en udbetaling, der betales i forbindelse med levering af bilen. Beløbet bruges til at nedbringe finansieringen i hele leasingperioden. Du får ikke den ekstraordinære leasingafgift retur ved aftalens udløb eller en førtidsindfrielse.

Service
Når du leaser en bil gennem Cito Biler, kan du på nye biler tilkøbe en serviceaftale. Serviceaftalen dækker de serviceeftersyn, som fabrikanten har foreskrevet i henhold til bilens servicehæfte. Derudover dækker servicen også reparationer, som er nødvendige for opfyldelse af bilens primære drift og trafiksikkerhed, herunder udgifter til arbejdsløn, reservedele, smøring og olieskift i forbindelse med serviceeftersynet.

Forsikring og skader
Du skal selv sørge for at tegne forsikring på bilen, og sker der en skade på bilen, skal du straks melde det til dit eget forsikringsselskab. Vær opmærksom på, at en selvforskyldt skade, som ikke dækkes af dit forsikringsselskab, skal du som leasingtager selv betale for.

Aflevering
Efter endt leasingperiode skal bilen, hvis ikke andet er aftalt, leveres tilbage til leasingselskabet. Når bilen afleveres, skal det være i rengjort stand – og dette gælder både ud- og indvendigt. Personlige ejendele skal være fjernet. Bilen skal afleveres i en stand svarende til dens alder og kilometerforbrug. Derudover skal følgende afleveres tilbage sammen med bilen:
- Original registreringsattest
- Instruktionsbog og sevicehæfte
- Alle nøgler inkl. evt. nøglekort
- Skadesanmeldelser, såfremt der er skader på bilen, som endnu ikke er blevet udbedret
- Evt. ekstra sæt sommer/vinterdæk Vær opmærksom på, at dybe ridser og evt. stenslag, som ikke kan fjernes ved almindelig rengøring, kan du blive erstatningsansvarlig for.

Du kan ikke købe bilen efter endt leasingperiode, og du får heller ikke den ekstraordinære leasingafgift retur.

Mere...